Er du grundig, systematisk, har det store overblik og flair for administration?
Har du lyst til et job, hvor du har mange bolde i luften og får lov til at følge dine opgaver til dørs?
Og har du mod på at arbejde med en af de vigtigste afgrøder i Danmark?
Så søger vi en ny administrativ medarbejder pr. 1. september 2025 eller hurtigst muligt herefter.
Dit nye team, Plantetilsynet, er med til at sikre den danske planteproduktion og den værdifulde danske eksport af frø, kartofler og planter.
Det gør vi blandt andet ved at udstede plantesundhedscertifikater, som garanterer at frø, planter og kartofler er fri for skadelige sygdomme samt understøtte den fysiske kontrol ude i landet, med daglig kontakt til vores dygtige plantesundhedskontrollører, indtastning, udtagning til tilsyn og registrering af og opfølgning på udført kontrol samt fakturering. Ligeledes har vi daglig kontakt med virksomheder og avlere.
Du vil få det administrative ansvar for din egen portefølje af opgaver i Plantetilsynet. Opgaverne indebærer bl.a.:
- Administrative opgaver i forbindelse med kontrolrapporter og tilbagemeldinger fra plantesundhedskontrollørerne og/eller avlere og virksomheder
- Test af IT-systemer og support til virksomheder ifm. anmeldelser, godkendelser, registrering og opfølgning.
- Journalisering og dokumentation
- Telefonisk kontakt med virksomheder
- Styr på data og tal.
Stærke administrative kompetencer og det store overblik
Du kommer til at være en del af et hold hvor samarbejde med både virksomheder, plantesundhedskontrollører og kolleger er en central del af hverdagen, så det er utrolig vigtigt, at du er en udpræget holdspiller, som er god til at finde fælles løsninger.
Derudover forventer vi, at du
- Er stabil, struktureret og præcis
- Har gå-på-mod og arbejder effektivt
- Er serviceorienteret og har flair for at tale med virksomheder
- Har lyst til at vejlede virksomheder, plantesundhedskontrollører og kolleger
- Er forandringsparat og har lyst til at få ting til at lykkes – og i fællesskab
- Er fortrolig med brug af IT som redskab
- Det er en fordel, hvis du er kontoruddannet og har en vis erfaring, men ikke et krav.
Vi tilbyder spændende opgaver, hvor du får kompetencer indenfor offentlig administration, indsigt i og kendskab til plantesundhedsområdet, der er meget meningsfyldt.
Vi har en uformel og ordentlig omgangstone, og du vil få nogle fantastiske kolleger som løfter i flok.
Der vil være en god introduktion til opgaverne.
Plantetilsynet, din nye arbejdsplads
Enheden Planter & Biosikkerhed har to teams: Team Plantetilsyn på Augustenborg Slot og Team Planteregulering i København. I Augustenborg er vi bindeleddet mellem lovgivningen, den fysiske kontrol og virksomhederne. Det er her vi udarbejder instrukser, registrerer og vejleder plantesundhedskontrollører såvel som virksomheder og sikrer en korrekt og effektiv fakturering mv.
Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat efter den gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Det Statslige Område (OAO) samt organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT. Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Augustenborg Slot 3, 6440 Augustenborg.
Kontakt
Du kan kontakte teamleder Nana Rask Eskildsen på e-mail: nanras@lfst.dk eller kontorchef Kristine Riskær på 4526 3700, hvis du vil vide mere om stillingen.
Ansøgning
Søg stillingen ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem senest 3. august 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 33.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Derfor opfordres alle kvalificerede og interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Du kan læse om Landbrugs- og Fiskeristyrelsen på www.fiskeristyrelsen.dk
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vores hovedopgave er at sikre et bæredygtigt fiskeri og sunde planter. Vi er ca. 400 medarbejdere med meget forskellige faglige baggrunde, der enten arbejder i den centrale del, der består af en afdeling i København og afdelinger i Augustenborg, eller i den regionale fiskerikontrol.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Min. for Fødevare, Landbrug og Fiskeri, Augustenborg Slot, 6440 Augustenborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ea4d3b47-df23-4f5a-90ad-2c2eeb5ae7f0