BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har brug for en ny byggesagsbehandler, som ud over kendskab til byggeloven og bygningsreglement 2018, også har styr på planlovens regler om landzone, lokalplaner og sommerhuse.
Har du lyst til at levere gode bygge- og plantilladelser i et borgerrettet miljø, hvor det er vigtigt, at der bliver lyttet til borgernes ønsker, men også at lovens anvisninger følges, så er dette stillingen for dig.
Vi tilbyder:
Byg & Bolig er en dynamisk afdeling med 20 kolleger, der er vant til selv at tage ansvar. Selvom vi har travlt i hverdagen, synes vi, det er vigtigt, at vi har det godt sammen, så vi alle trives på arbejdet. Jobbet vil give dig mulighed for faglig og personlig udvikling i en afdeling, med god aldersspredning og kønsfordeling. Mulighed for efteruddannelse har høj prioritet. Vi har et godt arbejdsmiljø med medindflydelse, stor frihedsgrad og fleksible arbejdsforhold.
Hovedopgaverne i vores afdeling spænder vidt inden for det private byggeri og byggesagsbehandling, herunder administration af lokalplaner, planforhold, varmeadministration, energiforhold, kloaksager på egen grund, bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger, olietanke, nedrivning og indeklima. Herunder også vores Kvik-café, hvor borgerne får konkret teknisk assistance og hjælp til deres projekter ved personligt fremmøde.
Al landzoneadministration i kommunen, herunder tilladelser, påbud og lovliggørelse udføres i afdelingen. Desuden er opgaverne med opdatering og udstedelse af adresse, matrikel og BBR placeret i afdelingen.
Vi søger:
En medarbejder, der trives i en levende hverdag, hvor der forventes en aktiv indsats fra alle. Opgaven kræver en person, som er omhyggelig, struktureret og selvstændig i sin opgaveløsning, samtidig med, at man er god til at se muligheder.
Opgaverne kræver god, positiv kommunikation - mundtlig som skriftlig - med borgerne. Vi søger en kollega, der trives med udfordringer og har viljen til at finde nye løsninger.
Vi ønsker en medarbejder, der:
- Er uddannet byggetekniker, bygningskonstruktør, arkitekt, ingeniør eller lign. relevant uddannelse
- Trives i rollen som myndighed og som har kendskab til bl.a. bygge- og planloven
- Er serviceorienteret, struktureret, kvalitetsbevidst og pligtopfyldende
- Har en imødekommende tilgang til borgerhenvendelser
- Er motiveret for at udvikle sin faglighed i et job, hvor både den daglige sagsbehandling og den mere udadvendte rolle fylder.
- Stræber efter at teamet bliver dygtigere og ser det som en naturlig del af sit arbejde, at dele viden og løsninger
- Er positiv, engageret og bidrager til et godt og sjovt arbejdsmiljø
Ansættelsesforhold:
Byg & Bolig har kontor i Sønderborg centrum. Stillingen er normeret til 37 timer i ugen og er en fast fuldtidsstilling, som ønskes besat snarest muligt.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og det respektive fagforbund og principperne i ny løn.
Vil du høre mere om stillingen, så ring til afdelingsleder Tina Callesen på 8872 5487 – er på ferie frem til den 6. august.
Sammen med ansøgningen bedes du indsende oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, kopi af eksamensbeviser og evt. referencer/udtalelser.
Ansøgningsfrist er søndag den 20. august 2023 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34+35.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0198509f)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sønderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sønderborg Kommune - Byg og Bolig, Rådhustorvet, 6400 Sønderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=0198509f&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880374