Neurologisk team søger en ergoterapeut.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde i et kommunalt genoptræningscenter med engagerede og udviklingsorienterede kolleger? Trives du i en travl hverdag, hvor der sættes fokus på høj faglighed? Brænder du for, at arbejde med neurologiske borgere? Så er du måske vores nye kommende kollega.

  • Vi søger en ergoterapeut på 35 timer

 

Et job med en omskiftelig og spændende hverdag.

Træningsenheden i Sønderborg kommune leverer genoptræning på basalt og avanceret niveau efter Sundhedslovens §140 og vedligeholdelsestræning inden for Servicelovens §86.

Målgruppen for det neurologiske team er borgere i alle aldersgrupper med følger efter neurologisk sygdom og skade med behov for målrettet genoptræning. Teamet består af 4 fysioterapeuter og 5 ergoterapeuter, som har indgående viden, kompetencer og erfaring, inden for det neurologiske område.

Arbejdet med målgruppen indebærer et tæt samarbejde med borgeren, pårørende, fagpersoner og Kompetencecenter for Hjerneskade med henblik på, at skabe et målrettet og sammenhængende forløb. Målet er, at borgeren med neurologisk sygdom eller skade opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Stillingen er en kombination af hjemmebesøg og centertræning. Hjemmebesøgene kan være eget hjem, inkl. plejehjem eller på Center for Korttidspladser. Centertræningen kan være individuel og holdtræning.

Vi søger en engageret ergoterapeut der brænder for området. Vi lægger stor vægt på et tæt tværfagligt samarbejde internt i form af faglig sparring og uddannelse inden for området.

Vi forventer at du:

  • at du har erfaring eller lyst til at dygtiggøre dig inden for det neurologiske område: dysfagi, kognition, træning af OE og træning af ADL
  • at du har erfaring eller lyst til at undervise på vores kognitive hold
  • er uddannet ergoterapeut og har dansk autorisation
  • kan arbejde selvstændigt ift. planlægning af egen kalender og er fleksibel i forhold til opgaveløsningen
  • sætter borgeren i centrum, og holder fokus på, at finde ind til kernen i komplekse træningsforløb
  • er god til at samarbejde tværfagligt med mange forskellige faggrupper
  • arbejder efter vores værdier, som er anerkendelse, engagement, samarbejde og dialog
  • kan anvende EDB på brugerniveau og besidder kørekort.

Din nye arbejdsplads

Træningsenheden er en afdeling med i alt 37 fysio- og ergoterapeut kolleger, som er fordelt over 5 fagteams, hvis hverdag er præget af humor, tolerance og engagement. Du har stor indflydelse på selvtilrettelæggelse af arbejdet på hverdage i dagtimerne. Vi tilbyder et varieret og selvstændigt arbejde under konstant udvikling.

Træningsenheden er en del af kommunens Sundhedscenter. Sundhedscentret er en decentral afdeling i forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed. Vi er geografisk fordelt på tre matrikler i henholdsvis Sønderborg, Nordborg og Gråsten. Dit kontor vil være placeret på Sønderborg matriklen, hvorfra du vil varetage træning i hele Sønderborg kommune.

Sundhed er et gennemgående tema i Sønderborg Kommune. Der er vedtaget en rehabiliteringsstrategi, der sætter fokus på at fremme den enkeltes muligheder for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv.

Løn- og ansættelsesvilkår

Følger overenskomsten mellem Kommunernes Landsforening, Ergoterapeutforeningen samt lokal forhåndsaftale.

Yderligere oplysninger

Kan fås ved daglig leder Kristine Harder Hafstrøm på tlf. 27904394 eller krbr@sonderborg.dk, TR for ergoterapeuterne Berit Nissen på tlf. 27907142 eller  brpn@sonderborg.dk

Ansøgningsfrist

22 juni. Ansøgningen bedes sendt elektronisk via emply

Ansættelsessamtaler

Afholdes d. 28 juni 2023.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=69147e9f)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Sønderborg Kommune - Sundhedscentret Træningsenheden, Rådhustorvet, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=69147e9f&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844484

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet