Omsorgs-og pædagogmedhjælper med passion for specialpædagogik - 33 t/u – til Bosager Aktivitets- og Samværstilbud

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da vores nuværende omsorgs- og pædagogmedhjælper skal i gang med at studere, søger vi hendes afløser.

Bosager Aktivitets- og Samværstilbud – BAS - er et specialiseret pædagogisk tilbud til 53 borgere. Borgerne har behov for et særligt §104 tilbud på baggrund af deres betydelige og varige nedsatte fysiske og psykiske funktionsevne.

BAS arbejder tværfagligt med pædagoger, ergoterapeuter og er uddannelsesinstitution for PAU-elever og pædagogstuderende. Derudover er der samarbejde med fysioterapeut, sygeplejerske, SSA, SSH, køkkenass. på Botilbud Bosager og eksterne samarbejdspartnere som Oligofreniteamet og VISO.

Bosager har fokus på vision og kerneopgave, som er:

Bosager – bedre end i går.

I fællesskab skaber vi rammen, så den enkelte borger oplever livskvalitet.

På Bosager skal den fælles viden hele tiden øges, da vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads med udviklingsmuligheder – det er godt for borgerne, dig og Bosager!

 

Du får:

  • Et arbejde, der giver mening og er livsbekræftende.
  • Viden om handicap- og specialområdet.
  • Erfaring med at samarbejde med mange mennesker på tværs af fagligheder.
  • Gode kolleger og et godt arbejdsfællesskab – du arbejder aldrig alene.
  • Erfaring med at kunne "tænke ud af boksen" og være løsningsorienteret, når hverdagen pludselig er anderledes end forventet.
  • Mulighed for at være med til at udvikle brugen af vores nye Orangeri.

Vi forventer, at du:

  • Altid har borgernes og deres behov i fokus.
  • Har fokus på, hvordan du kan være kreativ, fysisk aktiv og dyrke udeliv sammen med borgerne.
  • Kan arbejde struktureret og følge de aftaler vi laver for den enkelte, så borgerne oplever genkendelighed og forudsigelighed, hvilket er med til at gøre dem trygge.
  • Ser borgernes personlige pleje som en del af opgaven omkring den enkelte borger.
  • Er klar til forskellige fysiske og psykiske udfordringer – herunder hjælp til multihandicappede borgere, som har brug for meget hjælp til alle dagens gøremål. BAS har hjælpemidlerne – du skal bruge disse.
  • Er tydelig både i tale og kropssprog. Der er borgere med væsentlige psykiske udfordringer – herunder bl.a. udadreagerende adfærd - de har brug for, at du holder fast i deres strukturer og hjælper dem til at løse svære situationer i hverdagen.  
  • Har almindeligt kørekort og er villig til at køre Bosagers busser efter oplæring.
  • Er klar til at gøre rent ca. 5 timer hver uge.

Formalia:

Opstart:             01.09.23 eller snarest herefter.

Arbejdssted:    Bosager 2, 6400 Sønderborg (lige ved Alssundbroen).

Arbejdstid:       33 timer ugentlig.

Ansøgningsprocessen:

Søg stillingen via linket i dette jobopslag – medsend CV.

Ansøgningsfrist er søndag d. 13.08.23.

Ansættelsesudvalget består af områdeleder, afdelingsleder, TR og kommende kollega.

Synes du ovenstående lyder spændende, så kontakt afdelingsleder Bodil N. Wilhelmsen mobil 27 90 45 05 for uddybende information.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=16736d62)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sønderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Sønderborg Kommune - Bosager Aktivitets- og Samværstilbud, Rådhustorvet, 6400 Sønderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=16736d62&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882005

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet